CHSP offentliggør de første forskningsenheder – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Klinisk Medicin > Nyheder > Nyheder 2017 > CHSP offentliggør de f...

14. juni 2017

CHSP offentliggør de første forskningsenheder

CHSP

Region Hovedstaden og Københavns Universitet har netop lanceret det ambitiøse sundhedsvidenskabelige forskningspartnerskab, Copenhagen Health Science Partners. Partnerskabet skal i første omgang løfte forskningen og uddannelserne inden for hjertesygdomme, allergi, blodkræft og fysisk aktivitet.


Professor Kristian Helin fra SUND (midterst til venstre) og professor Kirsten Grønbæk (midterst til højre) udgør en af CHSPs 4 første første forskningsenheder. Udnævnelsen blev overrakt af regionsdirektør Hjalte Aaberg, Region Hovedstaden (yderst til venstre) og rektor Henrik Wegener fra Københavns Universitet (yderst til højre).

I mandags åbnede det sundhedsvidenskabelige forskningssamarbejde mellem Københavns Universitet og Region Hovedstaden, Copenhagen Health Science Partners - også kaldet CHSP.

Til lanceringen i Mærsk Tårnet offentliggjorde CHSP de første fire forskningsenheder, der fremover skal udvikle behandlingsmetoder til sundhedssystemet og sikre, at den nyeste sundhedsvidenskabelige forskning hurtigere kommer patienterne til gavn.

”Det er vigtigt, at vi får bragt vores viden i spil så hurtigt og effektivt som muligt til gavn for borgerne. Københavns Universitet har et brændende ønske om at bidrage til et samfund med højt sundhedsniveau, hvor patienterne får adgang til den nyeste behandling og de bedste sundhedsløsninger”, siger rektor Henrik Wegener fra Københavns Universitet.

Hovedformålet med CHSP er at styrke samarbejdet mellem forskere i de basale laboratorier og de kliniske forskere på hospitalerne. Partnerskabet skal skabe nybrud inden for den patientnære sundhedsforskning og føre til øget vækst i erhvervssamarbejdet og dermed skabe flere arbejdspladser i regionen. Forskningen skal samtidig bruges til at højne uddannelsesniveauet blandt universitetets kandidater til sundhedssystemet.

”Vi etablerer CHSP, fordi vi ønsker, at samarbejdet mellem Københavns Universitet og regionens store universitetshospitaler bliver endnu stærkere. Det kommer til at betyde, at vi får bedre behandling af patienter og flere arbejdspladser i regionens industri. Når forskningen og den kliniske hverdag rykker tættere sammen, medfører det et betydeligt løft af hospitaler, medicinalindustrien og uddannelser, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen fra Region Hovedstaden.

Stærke forskningsenheder til gavn for patienterne
De første fire forskningsenheder – de såkaldte Clinical Academic Groups (CAGs) - fokuserer på sygdomsområder, der har stor samfundsmæssig relevans både i Danmark og i resten af verden. Til lanceringen fremlagde forskerne deres projekt og gav et indblik i det arbejde, som kommer til at danne fundamentet for CHSP de næste par år.

”Vi er meget glade for CAG-udnævnelsen, fordi det øger vores fokus på behandling af blodkræft. 60 procent af blodkræftpatienter dør, og der er ikke sket en væsentlig udvikling i behandlingen og overlevelsen af blodkræft. Vi ønsker derfor at udvikle nye modeller, der kan teste for blodkræft, at lave nye behandlinger med eksisterende lægemidler og finde nye targets til at udvikle ny medicin i samarbejde med lægemiddelindustrien. Sidst, men ikke mindst ønsker vi også at bidrage til en bedre uddannelse af eksempelvis hæmatologer”, siger professor Kristian Helin fra SUND og BRIC, der sammen med professor Kirsten Grønbæk fra Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin på SUND har fået tildelt en af de fire første CAGs.

Specialindsats mod store sundhedsudfordringer
CHSP fokuserer på sygdomsudfordringer, der både har store personlige konsekvenser for patienter og som samtidig har betydelig samfundsøkonomisk betydning. De fire første CAGs er blevet udvalgt af et internationalt panel og ifølge direktør for CHSP, Per Jørgensen har netop disse fokusområder været afgørende for udvælgelsen af de første CAGs blandt mange kvalificerede ansøgere.

”Vi har modtaget rigtig mange gennemarbejdede og interessante ansøgninger og vi er glade for den store opbakning til samarbejdet. Det har været vigtigt i udvælgelsesprocessen, at forskningen i CAGs kan omsættes til reelle ændringer i det daglige kliniske arbejde til gavn for patienterne. Med disse fire CAGs håber vi at kunne levere nye behandlinger inden for deres respektive områder mange år før de ellers ville have set dagens lys”, siger Per Jørgensen.

Læs en kort beskrivelse af de fire CAGs her:

Tidlig opsporing og individuel behandling af allergi
Det danske sundhedsvæsen håndterer et stadigt større antal danskere, der lider af allergiske sygdomme som eksem, astma, høfeber samt fødevare- og medicinallergi. Allergiske sygdomme rammer alle aldersgrupper og kan vare en hele levetid. Udover at reducere livskvalitet kan det også øge forekomsten af hjerte-, psykiatriske og autoimmune sygdomme og forkorte levetid.

Allergi-CAG’en bliver drevet af professor Jeanne Duus Johansen fra Herlev og Gentofte Hospital og Institut for Klinisk Medicin på SUND og professor Carsten Geisler fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på SUND, og de skal gennem de næste år forbedre den tidlige opsporing af allergi og udvikle nye individualiserede behandlinger gennem en holistisk tilgang i patientbehandlingen på tværs af sektorer. Forskningen skal gennemføres i samarbejde med førende eksperter fra almen praksis og højprofilerede basalforskere i immunologi.

Skræddersyet behandling af hjertesygdomme med sundhedsdata
Hver fjerde dansker dør af hjertesygdom og næsten en halv million danskere lever med en hjertesygdom. De nuværende diagnostiske metoder inden for kardiologien fører generelt til upræcise diagnoser og behandlingen er ikke tilpasset til forskellige typer af patienter. Det får ofte fatal betydning for patienter med iskæmisk hjertesygdom, myokardiesygdomme, arytmier, medfødte hjertesygdomme og hjertepatienter, der skal behandles akut på skadestuerne.

Professor Henning Bundgaard fra Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin på SUND og professor Søren Brunak fra Proteincentret på SUND står bag Hjerte- CAG’en, der vil benytte sundhedsdata fra danske patienter til at øge indsigten i molekylære og cellulære sygdomsmekanikker i henhold til genetisk viden. Universitetshospitalerne i Region Hovedstaden varetager hvert år flere end 50.000 patienter og det er hensigten at forskningen skal bidrage til at mindske – eller helt afskaffe – sygelighed og dødelighed af hjertesygdomme gennem en mere effektiv og præcis diagnostik og behandling af hjertepatienter.

Effektiv behandling af blodkræft
I Danmark er der 600 nye tilfælde af blodkræft – også kendt som leukæmi - om året, hvoraf 40-50 tilfælde er børn. 60 procent af blodkræftpatienter dør og overlevelsen er ikke forbedret gennem flere år.

Blodkræft-CAG’en, der bliver drevet af direktør for Bric og professor Kristian Helin fra SUND skal sammen med professor Kirsten Grønbæk fra Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin på SUND forbedre den nuværende diagnostik og behandling af blodkræftpatienter med eksisterende metoder og lægemidler og udvikle targets til ny medicin i samarbejde med lægemiddelindustrien. Sideløbende skal CAG’en styrke den kort- og langsigtede forskning på området og integrere den i undervisningen på de medicinske uddannelser.     

Øget fysisk aktivitet i den kliniske medicin
Manglende fysisk aktivitet og stillesiddende livsstil er årligt skyld i flere end 40 millioner dødsfald på verdensplan og bliver i Danmark betragtet som en af de store udfordringer mod folkesundheden. Det skyldes, at manglende aktivitet i mangle tilfælde fører til kardiovaskulære sygdomme, kræft, luftvejssygdomme og sukkersyge.

Professor Michael Kjær fra Bispebjerg-Frederiksberg Hospital og Institut for Klinisk Medicin på SUND skal sammen med Flemming Dela fra Biomedicinsk Institut på SUND øge samarbejdet og videndelingen mellem forskere på universitetet og kliniske forskere på hospitalerne, så man kan intensivere brugen af fysisk aktivitet til forebyggelse, sygdomsbehandling og genoptræning. Enhedens arbejde skal desuden bruges til at lave flere eksperimentelle projekter med fysisk aktivitet og til at udvide pensum på medicinuddannelsen.

Om Copenhagen Health Science Partners
Greater Copenhagen har en internationalt anerkendt styrkeposition inden for akademisk sundhedsvidenskab, fremragende patientbehandling og globale virksomheder inden for life science og medicinsk teknologi.

Region Hovedstaden varetager en lang række sundhedsydelser til 1,7 millioner borgere og betjener i gennemsnit 13.000 patienter på hospitaler og klinikker hver dag. Sideløbende arbejder mere end 4.000 videnskabsfolk med innovativ forskning på Københavns Universitet og på hospitalerne. Universitetsforskere og kliniske forskere kan bruge CHSP til at lære af hinanden og udvikle nye idéer. Det betyder både hurtigere videnskabelige resultater og bedre behandling af patienterne. 

Københavns Universitet og Region Hovedstaden samarbejder om at fremme sundhedsvidenskaben og om at styrke forskningens effekt på den kliniske praksis til gavn for patienterne – og ønsker at tage dette samarbejde til næste niveau.

Copenhagen Health Science Partners er et nyt initiativ mellem KU og Region Hovedstaden, som har til opgave, at identificere, støtte og fremme samarbejdsmuligheder mellem klinisk forskning og grundforskning. Samarbejdet omkring CHSP er inspireret af en engelsk model fra King’s College i London, der har bragt grundforskningen på universitetet og den patientbaserede forskning på hospitalerne tættere sammen.

Copenhagen Health Science Partners er skabt med støtte fra den øverste ledelse i begge organisationer og med egen finansiering, der gør organisationen i stand til at oprette et antal ”Clinical Academic Groups” mellem klinisk forskning og grundforskning allerede i foråret 2017.

Kontaktoplysninger

Direktør, dr.med. Per Jørgensen 
Copenhagen Health Science Partners
Telefon 23 24 33 32

Regionsdirektør Hjalte Aaberg, Region Hovedstaden
Direktør Claus Bjørn Billehøj
Via pressevagten på telefon +45 70 20 95 88

Dekan Ulla Wewer, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Via kommunikationschef Anéh Christina Hajdu på telefon +45 21 22 26 92