Risiko for lungekræft kan måles på DNA-skade – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Klinisk Medicin > Nyheder > Nyheder 2016 > Risiko for lungekræft ...

20. januar 2017

Risiko for lungekræft kan måles på DNA-skade

Lungekræft

Nu kan rygeres risiko for at udvikle lungekræft måles langt mere præcist end tidligere. Skader på DNA’et kan afsløre risiko for lungekræft, viser forskning fra Københavns Universitet. Opdagelsen kan forhåbentlig nedbringe antallet af folk, der dør af lungekræft.

Tobaksrygning forårsager sygdom og handicap og er på globalt plan skyld i 12 % af alle for tidlige dødsfald. Et forskerhold fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har sammen med en gruppe fra Bristol University, UK opdaget, at en bestemt epigenetisk ændring er en meget præcis markør for, hvor stor en risiko man har for lungekræft. Det drejer sig om DNA-methylering, en biokemisk proces der blandt andet tænder og slukker for gener. Jo lavere methyleringsgrad, jo højere er risikoen for lungekræft. Opdagelsen kan hjælpe med at nedbringe dødeligheden inden for lungekræft, fortæller professor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og overlæge ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, Stig Bojesen.

”Ved at tage en blodprøve kan vi aflæse methyleringsgraden i DNA fra blodprøven. Dermed kan vi komme med et mere præcist bud på, hvor stor risiko en patient har for at udvikle lungekræft, end vi kan ud fra de metoder, der bruges i dag. Det betyder, at vi vil kunne målrette lungecancer-screening mod de (eks)rygere, der reelt har meget høj risiko,” siger Stig Bojesen.

Forskerne har kigget på data fra over 9000 personer, der deltog i en generel helbredsundersøgelse, Østerbroundersøgelsen, i begyndelsen af 90’erne. Dengang blev der taget blodprøver, og ved at undersøge DNA fra dem, kan forskerne måle deltagernes daværende methyleringsgrad og sammenholde den med, om de senere har udviklet lungekræft. Resultaterne viser, at der er tæt sammenhæng mellem lav methyleringsgrad og høj risiko for at udvikle lungekræft.

Den nye metode er langt mere præcis
Rygning skaber en slags ardannelse i DNA’et, som er mange år om at hele, efter man er stoppet med at ryge. I dag kortlægges rygeadfærd ved at måle mængden af cotinin i kroppen. Cotinin er et nedbrydningsprodukt af nikotin. Problemet med at måle cotinin er, at det kun kan måles op til et par døgn efter rygning, så det kan for eksempel ikke bruges til at sige noget om eksrygernes tidligere rygevaner og dermed lungecancerrisiko. Derfor beder man i USA også personer, der bliver screenet om selv at udfylde spørgeskemaer om deres rygevaner, men også denne metode er utilstrækkelig, mener Stig Bojesen.

”Folk har tendens til at underdrive deres egne rygevaner, fordi de godt ved, at det er usundt at ryge. Desuden er det svært at svare på mange detaljer, som er nødvendige for, at vi skal kunne forudsige risiko. Det kan være hvor mange sug, de gennemsnitligt har taget af en cigaret gennem livet, hvor længe røgen har været i lungerne osv. At måle methyleringsgraden i DNA fra hvide blodlegemer er langt mere præcist og objektivt end de informationer, folk selv kan give om deres rygevaner,” siger han.

Studiet ”AHRR (cg05575921 hypomethylation marks smoking behavior, morbidity and mortality” er et samarbejde mellem Stig Bojesen og Børge Nordestgaard fra Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital og tre forskere fra University of Bristol, UK. Det er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Thorax og kan læses her.

Kontakt:
Professor og overlæge Stig Bojesen, E-mail: stig.egil.bojesen@regionh.dk, Telefon: +45 38 68 38 43