45 millioner til at få grundforskningen ud i klinikken – Københavns Universitet

Institut for Klinisk Medicin > Nyheder > Nyheder 2018 > 45 millioner til at få...

03. juli 2018

45 millioner til at få grundforskningen ud i klinikken

Bevilling

Tre nytænkende forskningsprojekter med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet involveret modtager i alt 45 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden. De tre bevillinger gives som led i det såkaldte Tandem-program, hvor en kliniker og en grundvidenskabelig forsker samarbejder.


Med en række nye bevillinger til forskning sætter Novo Nordisk Fonden fokus samspillet mellem klinikere og grundforskere. Tre projekter fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet modtager hver en fireårig bevilling på cirka 15 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden i fondens Tandem-program.

I Tandem-programmet støttes sundhedsvidenskabelige projekter, hvor to forskere, henholdsvis en kliniker og en grundvidenskabelig forsker, samarbejder. Formålet er at fremme vidensudveksling og samarbejde på tværs af discipliner for at få forskningen i laboratorier og i klinikken tættere på hinanden og derigennem på sigt forbedre både behandling og diagnosticering af patienter samt at forstå underliggende sygdomsmekanismer.

Læs mere om projekterne her:

Bevillingsmodtagere: Professor Thomas Jespersen, Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet, og professor, overlæge Jakob Tfelt-Hansen, Rigshospitalet.
Projekttitel: Sudden Arrhythmogenic Death Syndrome in the Young (SADS-Young).

Thomas Jespersen siger: ”Pludselig og uventet død grundet elektriske forstyrrelser i hjertet er én af de hyppigste dødsårsager blandt danskere under 50 år. Disse dødsfald sker ofte blandt personer, der tilsyneladende er raske, og dødsårsagen opklares sjældent. Ved at kombinere landsdækkende sundhedsregistre med retsmedicinske undersøgelser samt genanalyser og studier i biologiske modelsystemer vil en række ukendte risikofaktorer for disse tragiske dødsfald blive klarlagt. Dette vil bidrage til særdeles brugbar viden i forhold til at afklare hvilke personer – dels i den nærmeste familie og dels i samfundet – der er i risiko for at undergå samme skæbne.”

Bevillingsmodtagere: Professor, overlæge Filip Knop, Institut for Klinisk Medicin ved KU og Gentofte Hospital og Steno Diabetes Center Copenhagen, og professor Jens Juel Holst, Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet.
Projekttitel: A new understanding of glucagon physiology – the liver-alpha cell axis.

Filip Knop siger: ”Mange kender bugspytkirtelhormonet insulin og ved, at patienter med diabetes døjer med for højt blodsukker på grund af en for lille udskillelse eller virkning af insulin (hvorfor insulin benyttes i behandlingen af diabetes). Men de færreste ved, at patienter med diabetes også døjer med for høje niveauer af det andet vigtige bugspytkirtelhormon, glukagon. Glukagon spiller en afgørende rolle i mobiliseringen af næringsstoffer fra kroppens depoter i situationer, hvor der er et ekstra behov (f.eks. ved lavt blodsukkerniveau efter faste eller fysisk aktivitet) og de uhensigtsmæssigt høje niveauer af glukagon hos patienter med diabetes bidrager derfor til at øge blodsukkeret. Vi er kommet på sporet af, at leveren via omsætning af cirkulerende aminosyrer spiller en helt afgørende rolle for udskillelsen af glukagon fra bugspytkirtlen, og at fedtaflejringer i leveren hos overvægtige personer kan være en udløsende årsag til høje glukagonniveauer og dermed bidrage væsentligt til en forstyrret regulering af blodsukkeret. Vores projekt har til hensigt at kortlægge denne nye ’lever-bugspytkirtel-akse’ og således opnå ny forståelse for udviklingen af overvægt og type 2-diabetes og dermed muliggøre nye behandlingsstrategier.”

Bevillingsmodtagere: Klinisk forskningslektor Klaus Bønnelykke, Institut for Klinisk Medicin, Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital, og professor Anders Gorm Pedersen, DTU.
Projekttitel: Genetic Mechanisms of childhood asthma

Klaus Bønnelykke siger: ”Astma er en af de hyppigste sygdomme i barndommen, og den hyppigste årsag til at børn indlægges på hospital. Formålet med dette projekt er forstå de genetiske årsager til astma hos børn og dermed danne grundlag for bedre forebyggelse og behandling. I projektet kombineres detaljerede kliniske og genetiske oplysninger med udvikling af nye statistiske metoder for at forstå de komplekse mekanismer, der fører fra genetisk sårbarhed til udvikling af sygdom, herunder samspillet mellem gener og miljøfaktorer.”