Danske forskere opdager ny arvelig hjertesygdom – Københavns Universitet

Institut for Klinisk Medicin > Nyheder > Nyheder 2018 > Danske forskere opdage...

02. november 2018

Danske forskere opdager ny arvelig hjertesygdom

Hjertet

Hjertelæger fra Rigshospitalet og forskere fra Københavns Universitet og DTU har i et internationalt samarbejde med kolleger fra Oxford og Amsterdam gjort en sjælden opdagelse. De har identificeret en hidtil overset alvorlig hjertesygdom – familiær ST-depressions-syndrom. Opdagelsen er netop offentliggjort i det ansete tidsskrift, New England Journal of Medicine.


Det er ikke hver dag, at læger i det 21. århundrede opdager en ny sygdom. Men det er lige præcis, hvad Henning Bundgaard, professor på Københavns Universitet og leder af Rigshospitalets Enhed for Arvelige Hjertesygdomme (REAH), har gjort. Efterfølgende har han sammen med en række forskningspartnere i Danmark, Holland og England systematisk beskrevet denne nye arvelige hjertesygdom.

”Opdagelsen kom sig af, at en mand, der overlevede et hjertestop, havde et helt særligt afvigende mønster i sit elektrokardiogram, EKG. Vi blev nysgerrige og undersøgte det nærmere," fortæller Henning Bundgaard, der opdagede det ejendommelige hjertesyndrom.

"Ved undersøgelse af familien viste det sig, at patientens to børn havde helt identiske abnorme EKG-er. Forandringerne i EKG’erne mindede i nogen grad om det, der ses ved kranpulsåresygdom, men viste sig at være noget helt andet, en arvelig betinget forandring, som aldrig tidligere var beskrevet. Derfor har det også været nemt at ”overse”, at det i virkeligheden var noget andet, der var på spil,” forklarer Henning Bundgaard, professor på Institut for Klinisk Medicin.

Syndromet blev herefter fundet i to andre danske familier og fra Oxford og Amsterdam kunne andre forskere i arvelige hjertesygdomme bidrage med yderligere to familier. Fælles for familierne er, at slægtningene med abnorme EKG’er oplever alvorlige forstyrrelser af hjerterytmen, nogle udvikler nedsat pumpekraft af hjertet, og i andre tilfælde har sygdommen forårsaget pludselig død.

Computerome på arbejde
Til at identificere syndromet har lektor Morten S. Olesen fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet og Rigshospitalet i samarbejde med professor Søren Brunak fra Københavns Universitet og lektor José MG Izarzugaza fra DTU analyseret de genomiske data fra familierne og bestemt opbygningen af deres genetiske materiale. Det er sket med anvendelse af en af verdens største supercomputere til biologiske data, Computerome, som står på Risø.

”Normalt ville vi undersøge familiernes gener og se efter mutationer, der er fælles for disse familier, og som ikke findes generelt i befolkningen. Men i dette projekt har vi undersøgt, om genetiske ændringer, der allerede er kendte for at forårsage hjertesygdomme, var til stede i disse familier. Det var de ikke, hvilket underbygger, at der er tale om et nyt syndrom,” fortæller José MG Izarzugaza, der leder gruppen Integrative Systems Biology.

DNA-profil
Til at udføre opgaven trækker bioinformatikerne på erfaringen med at kortlægge danskernes fælles arvemasse, siger Søren Brunak, fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet. I projektet Det Danske Referencegenom har 50 danske familier (far, mor og et barn) doneret blod til forskerne. De 150 genomer afslører detaljeret viden om genetiske variationer og afvigelser, som er særlig knyttet til den danske befolkning. Selvom referencegenomet beskriver den danske arvemasse, har denne viden international interesse, da den kan fremme udviklingen af personlig medicin.

Ligesom referencegenomet kan arvemassen fra de ramte familier bruges til at hjælpe andre patienter med lignende symptomer i fremtiden. Sygdommen er nemlig let at forveksle med andre tilstande. Det betyder også, at forskerne ikke ved, hvor mange mennesker, der lider af sygdommen, og hvor mange, der har fået stillet en forkert diagnose.

Styrke indsats inden for personlig medicin
”Når vi kender den tilgrundliggende genetiske ændring, kan vi bruge denne viden i fremtidige screeninger. Det betyder, at vi ved at kortlægge en patients DNA kan afgøre, om vedkommende er disponeret for at udvikle denne nyopdagede hjertesygdom. Når det ”syge” gen er identificeret, forventes det at kunne fortælle os, hvilken mekanisme, der på celle-niveau forårsager sygdommen. Denne mekanisme skal herefter nøje undersøges. Næste skridt er det helt overordnede formål – nemlig at finde ud af, hvordan vi bedst kan beskytte disse patienter med dette syndrom,” siger Henning Bundgaard.

Opdagelse og det videre arbejde med dette syndrom er et eksempel på betydningen af det formelle samarbejde - Copenhagen Health Science Partners, der bl.a. er etableret mellem Hjerteafdelingerne i Region Hovedstaden og forskningsgrupper på Københavns Universitet.

Læs den videnskabelige artikel “A Novel Familial Cardiac Arrhythmia Syndrome with Widespread ST-Segment Depression” hos New England Journal of Medicine.