Ni bevillinger til forskning i diabetes
Danish Diabetes Academy uddeler 16,6 millioner kroner til i alt tretten diabetesforskere og tre gæsteprofessorer. Ni af modtagerne er tilknyttet Københavns Universitet.
Ni læger og forskere tilknyttet Københavns Universitet modtager i alt 10,35 millioner kroner til forskning i diabetes.
Otte modtagere er fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, mens en enkelt er fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Pengene kommer fra Danish Diabetes Academy (DDA) og er en del af en større pulje på 16,6 millioner kroner.
Bevillingerne er givet til i alt 13 unge diabetesforskere med forbindelse til henholdsvis Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital, Steno Diabetes Center Copenhagen, Aarhus Universitet, Odense Universitetshospital og altså Københavns Universitet.
Hertil kommer tre gæsteprofessorer fra henholdsvis Australien, Storbritannien og Østrig.
Klinikere i kikkerten
Ifølge Danish Diabetes Academy har ansøgningerne i årets bevillingsrunde især blandt klinikere været ”af ekstraordinær høj kvalitet”.
Det har sat sit præg på uddelingerne, som i høj grad er gået til forskning med klinisk fokus og til læger i kontakt til borgere med diabetes eller med risiko for at udvikle sygdommen.
”De står midt i virkeligheden, med patienter med psykiske og fysiske problemer, med den øgede risiko for hjertesygdom og med brug for hjælp til at tackle overvægt og fedtlever,” siger formanden for DDA, professor Allan Flyvbjerg, der også er centerdirektør for Steno Diabetes Center Copenhagen.
Danish Diabetes Academy blev stiftet i 2012 og er støttet af Novo Nordisk Fonden. Akademiets formål er at uddanne fremtidens diabetesforskere og –behandlere.
Læs mere om de ni modtagere fra Københavns Universitet og deres projekter ved at klikke/trykke på navnene herunder:
Særlige diæter og fasteperioder kan måske vise sig effektive i forebyggelse og behandling af diabetes. Både sammensætningen af måltider og intervallerne mellem dem lader nemlig til at have betydning for leverens ophobning af triacylglycerol – en type af fedtstoffer, som er sat i forbindelse med metaboliske sygdomme.
Med ph.d.-projektet ”Targeting liver fat accumulation by dietray interventions” vil Amalie London undersøge kostens påvirkning af leverens indhold af tricylglycerol gennem to forskellige studier: Dels ved at ændre tilgængeligheden af kulhydrater og fedt, dels ved at sammenligne effekten af såkaldt sporadisk faste med kalorierestriktion.
Fasteperioderne i sidstnævnte undersøgelse vil basere sig den såkaldte 5:2-diæt, hvor man spiser normalt i fem af ugens dage og faster i to.
Amalie Londons forskning vil være tilknyttet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Hun modtager 1,1 millioner kroner til sit projekt.
Ændret sukkeromsætning under graviditeten gør, at gravide kan udvikle såkaldt svangerskabs-sukkersyge – også kaldet graviditetsbetinget diabetes eller GDM.
I Danmark opstår denne form for diabetes hos cirka 3 procent af alle gravide, men med en ny, internationalt ensartet screeningsprocedure fra WHO forventes andelen at stige til 40 procent. Det skyldes lavere diagnostiske tærskler, samt at flere kvinder end hidtil skal tilbydes screening.
På den baggrund vil Cathrine Munk Scheuer i sit ph.d.-projekt ”Screening for gestational diabetes: Is implementation of new criteria justified in a Danish population?” evaluere konsekvenserne ved brugen af de nye international kriterier i Danmark.
Det skal ske ved at screene 1650 gravide kvinder for svangerskabsdiabetes og evaluere forekomsten af sygdommen samt omkostningerne ved henholdsvis selektiv og universel screening samt ved henholdsvis den danske og internationale tærskel for diagnose.
Til sin forskning modtager Cathrine Munk Scheuer 1,1 millioner kroner.
Forskning har vist en sammenhæng mellem store udsving i blodsukkeret hos personer med diabetes, og deres risiko for at dø af hjertekarsygdom. Men præcis hvorfor, ved man endnu ikke.
At finde forklaringen er målet for Christine Rode Andreasens forskningsprojekt ”Glucose fluctuations and cardiovascular disease in diabetes”.
Med 1,1 millioner kroner i støtte, skal hun over de næste tre år gennemføre to studier, der forhåbentlig vil få betydning for behandling og overlevelse hos diabetes-patienter: En langtidsovervågning af blodsukker og hjerterytme hos patienter med type 1-diabetes samt en overvågning af blodsukkeret før, under og efter en ballonudvidelse hos patienter med type 2-diabetes.
Unge, der har været overvægtige siden barndommen, har meget stor risiko for at udvikle svær overvægt og type 2-diabetes allerede i deres tidlige voksenalder.
Med postdoc-projektet ”Understanding treatment of adolescent obesity and the underlying organ dysfunctions” vil Eva Winning Lehmann, som bliver en del af Biomedicinsk Institut, forsøge at ændre den statistik. Til arbejdet modtager hun 1,8 millioner kroner.
Ved at kombinere viden fra nationale og internationale eksperter inden for fedme- og diabetesforskning – fra adfærdseksperter til cellebiologer – er målet fundamentalt at ændre tilgangen til behandling af børne- og ungdomsfedme. Og dermed i højere grad at forebygge forstadier til diabetes og andre sygdomme relateret til overvægt.
I forsøget vil Eva Winning Lehmann også rekruttere og undersøge 180 unge fra en større gruppe på 4000, der som børn har været forsøgt behandlet med strukturerede ændringer i deres livsstil.
Oxidativt stress er en fysisk eller kemisk belastning i kroppen, som skaber ubalance mellem antioxidanter og frie radikaler, øger risikoen for inflammation og infektion. I dag ved man, at oxidativ stress spiller en central rolle for insulinresistens og en række andre markører for diabetes.
Det vil Inga Sileikaite med sit ph.d.-projekt ”Role of nucleic acid modification in macrophages during the development of inflammatory disease” se nærmere på. Blandt andet ved at undersøge, hvordan en øget mængde fedtstoffer i blodet kan fremme oxidativt stress og potentielt medføre forringet insulinproduktion samt udvikling af diabetes.
Hun modtager 550.000 kroner i støtte til sin forskning.
Vil du undgå metabolisk sygdom, skal du måske leve ekstra sundt i nogle perioder af året. I hvert fald er der hos pattedyr tidligere fundet en stærk sammenhæng mellem døgnrytme, døgnets cyklus og metabolisme, samt at ændringer af det indre ur kan have vidtgående effekter på kroppens processer. For eksempel ved årstidernes skift mellem lys og mørke.
Med sit postdoc-projekt ”Investigating the seasonal rhythms in energy metabolism” vil Lewin Small fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research undersøge om det samme gør sig gældende hos mennesker.
Håbet er at afgøre, om mennesker på bestemte tidspunkter af året er særligt tilbøjelige til at udvikle metaboliske sygdomme, såsom diabetes. Samt i så fald at ændre forebyggelse og behandling for patienter, så der i de mest risikable perioder af året sættes særligt ind med kost og motion.
Lewin Small modtager 1,2 millioner kroner over to år.
Overvægt og dens følgesygdomme, såsom type 2-diabetes, koster hvert år samfundet og sundhedssektoren dyrt. I dag er næsten to milliarder mennesker overvægtige, og tallet forventes at stige i de kommende årtier.
I de næste tre år går Malene Revsbech Christiansen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research derfor på jagt efter biologiske faktorer bag vægtstigning. Målet er bedre at kunne udpege de gener, hvor behandling af fedme og type 2-diabetes bedst kan sættes ind.
Særligt er genetiske varianter af det appetit- og energiregulerende hormon leptin i Malene Revsbech Christiansens søgelys. Det sker med ph.d.-projektet ”Genetic regulation of leptin levels during weight loss – implications for weight management and metabolic health”, som hun modtager 1,1 millioner kroner til at gennemføre.
Morten Dall fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research har modtaget 1,2 millioner kroner til sit postdoc-forløb, hvor han vil belyse sammenhængen mellem metabolisme af molekylet NAD+ og leverfibrose – arvæv i leveren, som kan føre til leversvigt.
Det overordnede mål for studiet – kaldet ”Impaired hepatic NAD+ metabolism as a novel driver of liver fibrosis” – er at kortlægge de mekanismer og celletyper, som aktiveres under fibroseudvikling.
Ud fra forskningen håber han at kunne udvikle en behandlingsform, der kan begrænse leversygdommen. Et af de første skridt er at undersøge, hvordan fedtlever kan føre til lidelsen non-alkoholisk steatohepatitis (NASH), som hyppigt forekommer hos overvægtige og i særdeleshed hos diabetespatienter.
Udskillelsen af insulin påvirkes i høj grad af tarmhormoner, som normalt har stor betydning for regulering af blodsukker og appetit. Hos patienter med type 2-diabetes er de tilknyttede mekanismer dog forringet.
Det vil Sara Lind Jepsen fra Biomedicinsk Institut i sit postdoc-forløb se nærmere på med studiet ”Can somatostatin antagonism be developed for type 2 diabetes therapy”. Her retter hun særligt fokus mod hormonet somatostatin, som primært produceres i tarmsystemet samt i visse områder af hjernen.
Med studiet håber hun at effektivisere diabetes-behandling ved hjælp af kroppens eget hormonsystem, frem for at give hormoner syntetisk, som det ofte sker i dag. En sådan løsning vil formentlig kunne nedsætte forekomsten af bivirkninger, såsom kvalme og opkast.
Sara Lind Jepsen modtager 1,2 millioner kroner til sit forskningsprojekt.
Kontakt
Kommunikationskonsulent Anders Buch-Larsen
(+45) 93509424
anders.bl@sund.ku.dk