Markant stigning i unges spiseforstyrrelser

Et nyt forskningsstudie fra CEDaR på Psykiatrisk Center Ballerup, offentliggjort i European Eating Disorders Review, viser en bekymrende udvikling: Antallet af spiseforstyrrelser i Danmark er steget kraftigt fra 2000 til 2022. Analysen, baseret på data fra Landspatientregisteret, omfatter anoreksi, bulimi og andre spiseforstyrrelser.

Forskerne peger på, at forekomsten blandt unge er mere end fordoblet i perioden – og især anoreksi er i markant vækst. Resultaterne understreger behovet for øget opmærksomhed og forebyggende indsatser.

Bulimi falder – men nye diagnoser stiger

Studiet viser, at antallet af bulimidiagnoser er faldet siden 2017. Forskerne vurderer dog, at udviklingen delvist skyldes øget fokus på binge eating disorder (BED), som flere nu diagnosticeres med.

Forekomsten af spiseforstyrrelser er størst blandt piger i puberteten. For 10-14-årige piger er tallet steget fra 9,7 til 25,5 per 10.000 personår siden 2000, og blandt 15-19-årige toppede incidensen i 2021 med over 34 per 10.000 personår.

Spiseforstyrrelser forsvinder ikke af sig selv, men de kan behandles. Det er et folkesundhedsproblem, og derfor er det vigtigt, at vi har tilstrækkelige tilbud og ressourcer til at sikre ordentlig udredning og behandling.

Også drenge under 20 år oplever en stigning, især 10-14-årige, hvor forekomsten næsten er tredoblet fra 1,06 til 2,92 per 10.000 personår. Forskerne peger på, at tallet for drenge kan være underrapporteret.

Pandemien forværrede udviklingen

Studiet viser en markant stigning under COVID-19, især hos piger under 20 år. For 10-14-årige steg anoreksi med 35,5 % fra 2019 til 2021, mens andre spiseforstyrrelser steg med hele 57,1 %. Hos drenge var udviklingen mere stabil i perioden.

”Vi ved, at stressende livsbegivenheder – f.eks. en national nedlukning – kan være med til at udløse en spiseforstyrrelse hos sårbare unge. Det kan kombineres med et øget fokus på sundhed og et stigende forbrug af sociale medier. En lignende stigning blev set i andre lande, og forskere er i gang med at undersøge forskellige hypoteser. På den måde kan pandemien også hjælpe os til bedre at forstå, hvilke årsager der kan ligge til grund for, at nogle mennesker udvikler en spiseforstyrrelse,” siger Nadia Micali.

Spiseforstyrrelser og følgesygdomme

Spiseforstyrrelser hænger tæt sammen med psykiske lidelser som OCD og misbrug af medicin samt alvorlige somatiske problemer som kredsløbssygdomme og ernæringsmangel. Stigningen understreger behovet for tidlig opsporing, øget kapacitet og bedre kønsspecifik diagnostik.

”Vi har brug for mere forskning for fuldt ud at forstå, hvorfor spiseforstyrrelser opstår, da det stadig ikke er helt klart. Vi ved dog, at tidlig opsporing og hurtig, evidensbaseret behandling er afgørende for sygdomsprognosen,” tilføjer Nadia Micali, der sammen med postdoc Helena Davies har stået i spidsen for projektet.