Semaglutid kan hjælpe mennesker med skizofreni

Personer med skizofreni lever i gennemsnit kortere end resten af befolkningen – ofte på grund af hjertekarsygdomme og diabetes. En del af forklaringen er bivirkninger fra antipsykotisk medicin, som kan føre til vægtstigning og forhøjet blodsukker. Det gør forebyggelse afgørende.

Forskere fra Psykiatrisk Center København og Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet har undersøgt effekten af semaglutid hos 73 patienter med skizofrenispektrum lidelser. Alle deltagerne havde forhøjet blodsukker, men endnu ikke diabetes. De blev tilfældigt fordelt til enten at få semaglutid (via Ozempic) eller placebo som supplement til deres antipsykotiske behandling.

Efter 26 uger var resultaterne tydelige:

• Behandlingen havde bremset - og i nogle tilfælde forbedret deltagernes metaboliske udfordringer. Patienter på semaglutid tabte sig i gennemsnit 9,2 kg mere end placebogruppen.
• Blodsukkeret faldt markant hos semaglutidgruppen, mens placebogruppen ikke oplevede ændringer.
• 43 % af semaglutidgruppen nåede et blodsukkerniveau i ”lavrisiko”-området – mod kun 3 % i placebogruppen.
• Taljemål, BMI og fedtmasse faldt også betydeligt.

Og vigtigst: Medicinen påvirkede ikke de psykiske symptomer negativt, og bivirkningerne var milde og forbigående.

”For første gang ser vi evidens for, at vi kan gribe ind tidligt og målrettet i det metaboliske forløb hos patienter, der er i behandling med clozapin eller olanzapin. Resultaterne viser, at vi kan reducere både vægt og blodsukker uden at gå på kompromis med den psykiatriske behandling,” siger professor og overlæge Anders Fink-Jensen.

Stor klinisk betydning

Hvis resultaterne bekræftes i større og længerevarende studier, kan semaglutid blive en vigtig brik i forebyggelsen af diabetes og hjertekarsygdomme hos mennesker med skizofreni. I dag bruges GLP-1-præparater som semaglutid sjældent i psykiatrien – dels på grund af høje priser, dels fordi forskningen er begrænset.

”Patienter med svær psykisk sygdom har generelt dårligere adgang til forebyggende sundhedstilbud. Hvis vi skal nedbringe den uacceptable overdødelighed i denne gruppe, er vi nødt til at prioritere nye, effektive tiltag som dette – også økonomisk,” siger Anders Fink-Jensen.