Out-of-hospital cardiac arrest and placement of automated external defibrillators in the community.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandling

INDLEDNING
Chancen for at overleve et hjertestop udenfor hospital er i de første minutter efter kollaps afhængig af hjælpen fra nærmeste tilstedeværende. Dette har faciliteret strategier for placering af automatiske eksterne defibrillatorer (AED) i det offentlige rum og muliggjort hurtig defibrillering før ambulance ankomst. Sådanne strategier betegnes ’defibrillering med offentlig adgang’ (public access defibrillation (PAD)). Megen forskning har fokuseret på placering af og overlevelse med brug af AED i udvalgte områder, hvorimod der er meget begrænset viden om hvor udbredt AED’er bør være i det offentlige rum. Tilsvarende er der begrænset viden om hvor AED’er strategisk bør opsættes uden for hospital, når forekomst af hjertestop i området er ukendt.
I denne afhandling fokuseres på analyser af hjertestop i boligområder og offentligt rum og har følgende formål:
1) At undersøge hvordan forskellige AED placeringsstrategier påvirker PAD i boligområder og det offentligt rum;
2) at estimere risikoen for hjertestop afhængig af et områdes geografiske- og demografiske karakteristika, hvilket kan tjene som rettesnor for hvor AED bør placeres strategisk udenfor hospital;
3) at undersøge om der er forskelle i patientkarakteristika afhængigt af hvor hjertestoppet forekommer (boligområde versus offentligt rum);
4) at estimere omkostnings-effektiviteten for PAD programmer i boligområder og det offentligt rum afhængigt af valgte AED placeringsstrategi.
METODE OG RESULTATER
I perioden 1994-2005 blev alle personer med hjertestop udenfor hospital registreret af Akutlægebilen i København. Det Europæiske Kvadratnet, et defineret og harmoniseret kvadratnet for hele Europa med standardiseret størrelse og lokalisering af alle kvadratnetceller, blev benyttet til optælling af hjertestop forekommet i hver enkelt 100x100-meter celle i København. Antallet af hjertestop i hver enkelt celle blev analyseret i forhold til cellens underliggende geografiske og demografiske karakteristika. I alt blev 4828 hjertestop inkluderet i studieperioden; 3554 (74%) forekom i boligområder og 1274 (26%) i offentligt rum. Hvis anbefalingerne for AED placering fra det Europæiske Råd for Genoplivning fulgtes (1 hjertestop hvert 2. år), ville dette kræve AED opsætning svarende til 1% af det samlede areal for København og medføre dækning af 20% af alle hjertestop i offentligt rum. En større dækningsgrad kunne opnås ved at følge anbefalingerne fra den Amerikanske Hjerteforening (1 hjertestop hvert 5. år). Dette ville kræve AED opsætning svarende til 10% af Københavns areal og medføre dækning af næsten 70% af samtlige hjertestop i offentligt rum. Endvidere påvistes en paradoksal AED placering i offentligt rum, hvor hovedparten af opsatte AED’er skete i områder med lav hjertestop forekomst. Baseret på simple, demografiske karakteristika for beboede områder (befolkningstæthed, gennemsnitsalder, gennemsnitlig indkomst og andelen med kort uddannelse) var det muligt at identificere områder med høj forekomst af hjertestop. Disse områder udgjorde mindre end 3% af alle boligområder men inkluderede op mod 9% af alle hjertestop i boligområder. Personer med hjertestop i boligområder havde imidlertid øget forekomst af karakteristika forbundet med dårlig prognose, herunder højere alder, mandligt køn, oftere hjertestop om natten, længere responstid for ambulance og mindre sandsynlighed for at have stødbar hjerterytme sammenlignet med hjertestop i offentligt rum.
KONKLUSION
Denne afhandling viser, at en stor andel af hjertestop i offentligt rum kan dækkes ved strategisk opsætning af AED’er indenfor et begrænset geografisk område. Såfremt AED opsætning styres af tilfældige lokale eller politiske initiativer, fandtes en stor risiko for paradoksal AED placering, hvor opsætning primært forekom i områder med lav hjertestop forekomst. Ved at benytte simple, demografiske karakteristika for beboede områder i København, var det muligt at identificere boligområder med høj forekomst af hjertestop. Hjertestop i disse områder var imidlertid associeret med en dårligere prognose sammenlignet med stop i offentligt rum. Strategisk placering af AED’er med fokus på høj-risiko områder for hjertestop bør derfor være en obligat del af ethvert PAD program.
OriginalsprogDansk
StatusUdgivet - 17 sep. 2010

ID: 34116774