I Danmark formodes 10-15% af indlagte patienter at have diabetes [1]. Adskillige faktorer påvirker glukosemetabolismen under indlæggelse. Øget insulinbehov ses bl.a. ved opblussen i kronisk sygdom, infektioner og feber, immobilisering, glukokortikoidbehandling og kirurgi. Faste sænker derimod insulinbehovet, mens nyre- og leverpåvirkning ændrer omsætningen af oralt givet antidiabetika og GLP-1-receptoragonister. I et travlt og subspecialiseret sundhedsvæsen kan håndteringen af disse hurtigt omskiftelige faktorer være udfordrende. Dette kan resultere i dysglykæmi, dvs. hypoglykæmi, hyperglykæmi og blodsukkerudsving, kaldet glykæmisk variabilitet. Dysglykæmien er forbundet med øget indlæggelsestid, øget mortalitet og komplikationer under hospitalsindlæggelse