Intern medicin: infektionsmedicin

Infektionsmedicin er et bredt speciale. Infektioner kan ramme alle organsystemer. Nogle infektioner er selvlimiterende mens andre kan forårsage kronisk infektion. Alvorligheden varierer markant og afhænger af det mikrobiologiske agens, men selv for det samme agens reagerer folk meget forskellig på infektionen.

Smittekilden kan være vores eget mikrobiota, andre mennesker, forurenet mad og føde, dyr og insekter. Smitte kan pådrages under hjemlige forhold eller være importeret, særligt fra tropiske egne, hvor profilen af infektionssygdomme og resistens forhold er markant forskellige.

En særlig gruppe infektioner, er dem der helt overvejende ses blandt immunsvækkede personer (patienter i behandling med immunmodulerende behandling (transplanterede, cancer, autoimmunsygdomme etc.).

Muligheder for forebyggelse og behandling af infektionssygdomme er ekstensive og diverse.

Udover håndtering af selve infektionen og hvordan personen reagerer herpå, har specialet også en langvarig interesse i hvordan infektioner og behandling heraf påvirker risikoen for non-infektiøse co-morbiditeter.

Infektionsmedicin omfatter følgende områder:

• Akutte febrile sygdomme, eksempelvis sepsis, meningitis, encephalitis, pneumoni, urinvejsinfektioner, erysipelas og gastroenteritis.
• Forebyggelse af infektioner og behandling af voksne med kroniske luftvejsinfektioner, herunder cystisk fibrose.
• Akutte luftvejsinfektioner, herunder influenza, SARS-Co-V-2, RSV, mononukleose og pneumokokker og andre bakterielle årsager.
• Infektioner hos personer med svækket immunforsvar, både medfødt eller betinget af immunosuppressiv behandling samt udredning af patienter med mistænkt immundefekt.
• Importerede infektionssygdomme, omfatter tropesygdomme som f.eks. malaria og tyfus.
• Håndtering af epidemier, herunder vaccination og adfærdsregulering mhp at isolere smittekilde og/eller afbryde smitteveje.
• Isolation og behandling af patienter med resistente mikroorganismer.
• Kroniske virale infektioner, herunder HIV, hepatitis B og C og herpes vira.
• Langvarig feber uden kendt årsag.
• Langvarige komplicerede bakterielle infektioner, omfatter tuberkulose, endocarditis, osteomyelitis.
• Indvandremedicinske forhold.

Faget varetager udover diagnostik og behandling af ovenstående sygdomme også forskning, udvikling og uddannelse inden for de nævnte områder.

Specialet udøves af to specialiserede afdelinger på Amager Hvidovre Hospital og Rigshospitalet samt på Herlev-Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital i Hillerød samt Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

Dansk selskab for Infektionsmedicin

Du kan finde mere information om specialet hos Dansk Selskab for Infektionsmedicin. 

Infektionsmedicinske afdelinger i Region H og Region Sjælland

• Afdeling for Infektionssygdomme, Rigshospitalet
• Infektionsmedicin, Sjællands Universitetshospital, Roskilde 
• Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital 
• Infektionssygdomme, klinik 1, Herlev-Gentofte Hospital 
• Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital 

Videoforelæsninger

Du kan få mere at vide om de hyppigste infektionsmedicinske sygdomme ved at se fagsøjlens korte videoforelæsninger, der er ment som en introduktion til de skemalagte forelæsninger for medicinstuderende, men også kan give en kort introduktion til forskellige områder af infektionsmedicinen. 

Se videoforelæsningerne her (søg 'infektionsmedicin').