I Danmark behandles mere end 26.900 patienter med type 2-diabetes med glukagonlignende peptid 1 (GLP-1)-receptoragonister [1]. Den første GLP-1-receptoragonist blev godkendt til behandling af type 2-diabetes i 2005, og med godkendelsen af semaglutid i 2017 er yderligere seks præparater kommet til [2]. GLP-1-receptoragonister er i guidelines anbefalet som behandling efter metformin på lige fod med øvrige godkendte antidiabetika til patienter uden hjerte-kar-sygdom [3]. Ved klinisk hjertesygdom bør GLP-1-receptoragonister og sodium-glucose co-transporter 2 (SGLT-2)-hæmmere, som begge har vist effekt på patienter med type 2-diabtes og kardiovaskulær sygdom, derimod overvejes frem for øvrige antidiabetika som andetvalgsbehandling. Effekt og bivirkninger af de for nuværende tilgængelige GLP-1-receptoragonister varierer, hvorfor vi med denne artikel ønsker at give et overblik over de enkelte præparater i denne klasse.