Cancersygdomme er årsag til høj morbiditet og mortalitet og fylder meget i sundhedssystemet inden for både kliniske og diagnostiske specialer. I 2020 blev der registreret knap 20 mio. nye tilfælde af cancer og 10 mio. cancerrelaterede dødsfald på verdensplan [1].

En god prognose afhænger i høj grad af detektion af cancersygdommen i et tidligt stadie, inden canceren har spredt sig til lymfeknuder eller andre organer. Lokaliserede lymfeknudemetastaser på diagnosetidspunktet forekommer hyppigt, og risikoen øges i takt med primærtumorens udbredelse angivet som T-stadie [2]. Andre faktorer, herunder tumorens størrelse, den histologiske subtype og differentieringsgraden, er ligeledes af betydning for tumorens potentiale til at sprede sig via lymfesystemet [3].

Et stigende antal ældre i befolkningen kombineret med øget levealder og bedre behandlingsmuligheder betyder unægteligt, at man vil se en stigning i antallet af patienter med mere end én malign sygdom. Der kan enten være tale om samtidige eller tidsmæssigt adskilte diagnosetidspunkter. Ved mistanke om cancer vil udredningen ud over klinisk undersøgelse, blodprøver og billeddiagnostiske undersøgelser bestå i, at der tages biopsier fra tumoren, og de sendes til undersøgelse på en patologiafdeling. Hvis der er tale om en malign tumor, forsøges det primære udgangspunkt bestemt på baggrund af biopsimaterialet. For patienter, der får foretaget resektion af en tumor, bliver operationspræparatet efterfølgende grundigt undersøgt, og der bliver foretaget en endelig stadieinddeling. Herudover vil der blive undersøgt for tilstedeværelse af specifikke risikofaktorer som f.eks. kar- og nerveindvækst. Den histologiske undersøgelse er således af afgørende betydning for behandlingsforløbet og danner baggrund for vurdering af behovet for efterfølgende onkologisk behandling. Af og til påvises ved den histologiske undersøgelse uventede fund som kollisionstumorer og kollisionsmetastaser, som der ikke var nogen mistanke om præoperativt.

Formålet med denne artikel er at øge kendskabet til kollisionsmetastaser, idet det er vores formodning, at der er tale om en underdiagnosticeret sygdomsenhed, som man vil se hyppigere i fremtiden.